Bedre opsætning af AdWords kampagner: 6 trin til en effektiv struktur

865 Total
visninger
Tjekliste

I dagens video skal vi snakke om effektiv opsætning af adwordskampagne. Du får seks trin til en god adwordsstruktur, så du får billigere klik og flere kunder.

1: Lav en overskuelig kampagnestruktur fra start.

Brug dit website som inspiration. Du kan inddele dine kampagner eller annoncegrupper efter strukturen på dit website. Det gør, at du sparer tid, og at du lettere kan holde styr på din adwordskonto. Lad eksempelvis din kampagne være dine kategorier og dine annoncegruppe dine underkategorier. Hvis du for eksempel har en butik, der sælger ting til babyer, kan du oprette en kampagnestruktur på følgende måde.

Jeg har oprettet en kampagne, der hedder ‘Barnevogne’, og en kampagne, som hedder ‘Tøj til babyer’. I de to kampagner har jeg oprettet nogle annoncegrupper, fx Bodies, Bukser og Sparkedragter under kampagnen ‘Tøj til babyer’, og under kampagnen ’Barnevogne’ har jeg oprettet annoncegrupperne Barnevogne, Barnevogne til tvillinger og Billige barnevogne. På denne måde kan du lettere finde rundt i dine kampagner og rette til på en hurtig og enkel måde.

2: Inddel dine kampagner i brandede termer og generiske termer.

Hvis du sælger produkter fra populære brands, kan du oprette kampagner og annoncegrupper specifikt på disse brands. Brandede termer sælger normalt bedre end generiske termer, så derfor bør brandede termer have deres egne kampagner samt budgetter.

3: Opret en separat kampagne kun for dit brandnavn.


Hvis du annoncerer på dit eget brand, kan du oprette en separat kampagne kun for dit brandnavn. Det er en god idé at oprette en separat kampagne for dit brandnavn, så du har fuld kontrol over alle kampagneindstillingerne. Det kan for eksempel være, at du på dit eget brandnavn vil vises i hele landet, mens du på generiske termer og andre brandede søgetermer kun vil vises i specifikke landsdele eller byer.

4: Brug 5-10 tæt forbundne søgeord per annoncegruppe.

Ved at have 5-10 tæt forbudne søgeord sikrer du, at du kan målrette både din annonce og din landingsside mod disse søgeord. I sidste ende giver det større relevans over for både Google og potentielle kunder. Du bliver præmieret med billigere og flere kliks, fordi du kan inkludere søgeordet eller en nær variant af denne direkte i annonceteksten. Du får her et eksempel på 5 tæt forbudne søgeord i en annoncegruppe.

Jeg har lavet annoncegruppen ’Børnetøj’ og i den annoncegruppe har jeg indsat fem tæt forbudne søgeord. Det er ‘børnetøj’, ‘tøj til børn’, ‘køb børnetøj’, ‘børnetøj online’ og ’salg børnetøj’. Du kan naturligvis vælge at indsætte andre søgeordstyper fx det fleksible søgeord ’børnetøj’, hvis du gerne vil have flere klik og visninger. På denne måde kan du målrette dine annoncer mod disse søgeord og sikre en større relevans, som i sidste giver en højere klikfrekvens. Jo flere annoncegrupper, du vælger at oprette, jo større er dine muligheder for at oprette ekstremt målrettede annoncetekster og landingssider. Jeg vil nu vise dig et eksempel på en meget målrettet annoncegruppe, som jeg har lavet.

Jeg har lavet en annoncegruppe med ‘Børnetøj størrelse 116’. Der er fire søgeord, og alle de her fire søgeord kunne i realiteten godt stå i den annoncegruppe, der hedder ‘Børnetøj’, men jeg har valgt at lave en separat annoncegruppe, fordi jeg gerne vil lave en målrettet annonce mod folk, der søger på de her longtail-søgeord. Det vil gøre annoncen mere relevant for de her personer, og sandsynligvis sikre en højere klikfrekvens. Når du laver så målrettede annoncer, vil du skille dig ud fra mængden, og det vil gøre dine annoncer mere indbydende. Derudover vil du kunne oprette en landingsside med børnetøj kun i størrelse 116 og dermed give dine kunder en bedre oplevelse. Det vil øge muligheden for at forbedre dit salg. Vær opmærksom på, at det tager tid, så inden du går i gang med at lave og oprette dine annoncegrupper, skal du sikre dig, at det kan betale sig for dig.

5: Brug etiketter til holde overblik over dine kampagner, annoncegrupper og annoncer.

Etiketter kan du bruge til at holde styr på din adwordskonto, hvis du har mange kampagner, annoncegrupper eller annoncer. Jeg vil nu vise dig et enkelt og let eksempel på, hvordan du kan bruge etiketter.

Jeg har her en adwordskonto med en række annoncegrupper i en kampagne, og jeg har valgt at sætte en etiket på de smagsvarianter, jeg har lavet annoncegrupper til, og som du kan se her, har jeg sat etikettens smag på. Jeg kan nu gå op og filtrere efter etiket, og jeg skal bruge den etiket, der indeholder smag, og jeg får nu alle de annoncegrupper vist, der indeholder proteinpulver med forskellige smage, og jeg kan se, hvor mange konverteringer, som de forskellige smage har, så det giver mig et hurtigt overblik over de forskellige annoncegrupper. Jo flere annoncegrupper, du har i din kampagne, jo bedre vil etiketterne og deres brug komme til sin ret.

6: Opret kontinuerligt nye annoncegrupper for nye produkter og undgå dovenskab.

Hvis du hyppigt får nye produkter i dit sortiment, som du gerne vil annoncere for, skal du oprette nye annoncegrupper. Undgå at plastre allerede eksisterende annoncegrupper til med dine nye søgeord. Et typisk eksempel kan være, hvis du har en generisk kampagne for børnetøj og får et nyt mærke. Nu kan det være, at du gerne vil sætte det nye mærke + børnetøj ind i den allerede eksisterende generiske kampagne, og det, der så sker nu, er, at du har blandet generiske termer med brandede termer, hvilket gør, at relevansen for din annonce og din landingsside vil blive mindre.

Det var så seks trin til en bedre kampagnestruktur – jeg håber, du kan bruge dem til noget. Hvis du vil have de seks trin som en tjekliste, kan du hente dem via linket under videoen. Jeg vil blive rigtig glad for at høre fra dig, så hvis du har input eller feedback, skal du endelig bruge kommentarfeltet. Hav det godt, til vi ses igen!

Kategorier: AdWords
Program: Bedre PPC
Værter: Kim Petersen
Date: 08.03.16
Læs mereSkriv en kommentar

2 svar til “Bedre opsætning af AdWords kampagner: 6 trin til en effektiv struktur

  1. Hej.
    Fin video😃
    Jeg har oplevet flere gange at annoncer ikke kan vises fordi de indeholder beskyttet varemærker.
    Hvordan skal man så rette sin annoncen til brugeren når man ikke må skrive hvad du kan forvente som forbruger?

    1. Hej Kn

      Desværre er der ikke så meget at gøre, hvis en virksomhed har trademarket deres brand.

      Du kan bruge brandnavnet i den annoncerede webadresse som det eneste sted, ellers må du bruge nogle mere generiske termer i din annonce.

      F.eks. “service af privatbiler” istedet for service af din renault osv… Det bliver langt fra så godt som med brandnavnet.

      Hvis du virkeligt insisterer på at ville bruge et trademark beskyttet brand kan du anmode en varemærkeindehaver om at måtte bruge vedkommendes trademark på din AdWords konto.

      Hertil skal du bruge en godkendelse som du kan læse mere om på denne side.

      Jeg håber du kan bruge svaret, ellers skriver du bare igen 🙂

      Bedste hilsner
      Kim

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tip a friend
Felter markeret med en * skal udfyldes

NYESTE VIDEOER

Kim Petersen
I DENNE VIDEO
Kim Petersen

Kim Petersen er PPC Specialist hos OnlinePartners. Han er ret vild med PPC-data, motionsløb og digital marketing.

MERE OM KIM PETERSEN