Grosen Friis | Tips om struktureret data & semantisk SEO | SEOday

208 Total
visninger

Grosen Friis: Jeg er Grosen Friis, og jeg er hos OnlinePartners, hvor jeg til dagligt arbejder med teknisk SEO, og mit oplæg i dag har handlet om struktureret data.

Hvad var budskabet i dit oplæg?
Grosen: Det har været at fokusere på udvidelsen af Web 2.0 til Web 3.0 med det semantiske net, hvor vi arbejder på at hjælpe søgemaskiner med at få en bedre forståelse af, hvad det er for noget indhold, vi har på vores site, så det ikke bare er indhold, der linker til hinanden. Det gør vi ved at udvide vores website med nogle flere metadata, som gør, at de langt bedre kan forstå vores data, og hvorfor siderne de linker til hinanden. Det er nemlig noget, der hjælper søgemaskiner til at forstå søgeintentionen bag det, vi søger om, så de kan levere meget mere og hurtigere, præcise søgeresultater.

Hvad er dine tre bedste tips?
Grosen: Det første tip det er at sørge for, at man har styr på alle de ting, som giver en øget synlighed i søgemaskinerne som for eksempel anmeldelsesstjerner, brødkrummesti, event-links under ens side, så man træder bedre frem – eksempelvis med en lavere placering, man træder bedre frem. Det er det første.

Det andet det er, at man ikke kun skal fokusere på rich snippets, man skal kunne gå skridtet videre og tage alle de data, man har på sit site og få dem tagget op. Det er alt fra medarbejdere, det er ens kategorier, det er helt ned til, du ved, ens handelsbetingelser, ens cookiepolitik-sider, så man får alt med.

Det tredje det er, at det handler også om webarkitektur. Man skal sørge for at få markeret med struktureret data ens navigation, der er baseret i header, i ens menu, i ens sidebar widgets og i footeren.

Hvilke værktøjer kan du anbefale?
Grosen: De værktøjer, som kan bruges til struktureret data, de strækker sig fra webmasteren på det lukkede system til software-udvikleren, der kan pille ved alt på et website. Man kan i Google Search Console arbejde med noget, der hedder Data Highlighter, som er nemt for en webmaster at bruge. Det er begrænset, hvad man kan, men det er bedre end slet ingenting, og det er meget brugervenligt.

Så findes der noget, der hedder Google Structured Markup Helper, som blandt andet kan hjælpe webudviklere, som skal i gang med det her og finde ud af, hvad er det for nogle former for data, som Google ønsker, vi skal fokusere på nu, og så kan de arbejde ud fra det og se, hvordan er det, man implementerer det rent teknisk på et site.

Det tredje tool det er at bruge det, der hedder Google Structured Testing Tool, og det bruger man så altså til at teste, hvad det er, man har implementeret på sit site, og om det er implementeret rigtigt. Man kan faktisk også bruge det som en meget avanceret udviklingsomgivelse og tjekke, om det, man laver, hele tiden er korrekt.

Det fjerde og sidste tool, der er godt at få med her, det er Google Search Console. For det kan man bruge til at overvåge det, man har implementeret, fordi Googles krav til struktureret data har det med at udvides, så det kan godt være, at det man implementerede, da man startede med det, overholdte Googles krav, men de udvides hele tiden. Så kan man bruge Google Search Console til at overvåge, at man hele tiden er fremme i skoene, og at man ingen fejl har i sine strukturerede data.

Hvilke barrierer forhindrer ofte virksomheder i at komme i gang?
Grosen: Jeg vil faktisk sige, at det er der ikke længere – ikke efter at vi har fået implementeret sådan noget som Google Tag Manager, for det betyder jo, at du kan få det implementeret på et site én gang, og derefter behøver du faktisk ikke involvere eksempelvis webudviklere. Nu kan du lige pludselig bruge Google Tag Manager til at skyde de strukturerede data ind på siderne, så der er faktisk ikke rigtigt nogen undskyldning for det, det er faktisk kun, at man har så mange andre opgaver, man føler, er vigtigere, at man ikke kommer i gang med det – men der vil jeg mene, at man prioriterer forkert.

Tags: SEOday
Kategorier: SEO
Program: Bedre SEO
Værter: Grosen Friis
Dato: 17.10.17
Læs mereSkriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tip a friend
Felter markeret med en * skal udfyldes

NYESTE VIDEOER

Grosen Friis
I DENNE VIDEO
Grosen Friis

Grosen Friis er en af danmarks dygtigste SEO-eksperter, og med en baggrund som programmør er teknisk SEO en af Grosens stærkeste sider.

MERE OM GROSEN FRIIS