Sådan opretter du et dashboard i Google Analytics

563 Total
visninger

I dag vil jeg vise dig, hvordan du nemt og hurtigt kan få et bedre overblik i Google Analytics ved at lave dit eget dashboard.

Der er ingen tvivl om, at Google Analytics er et ekstremt værdifuldt værktøj til at optimere din online forretning, men i en travl hverdag mister mange overblikket over de vigtigste informationer, da det kan være tidskrævende, at grave efter guld i de mange rapporter i Google Analytics. Derfor kan det være en god ide at oprette et dashboard – eller et betjeningspanel som det hedder på dansk- hvor du kun får vist lige netop den data, du har brug for.

Samtidigt er det en god anledning til, at du i din virksomhed får taget stilling til, hvad det er for nogle KPI’er og indsatsområder du skal prioriterer. Så lad mig vise dig, hvordan du nemt selv kan lave dit eget dashboard i Google Analytics trin for trin.

Som et eksempel vil jeg lave et dashboard, der kan bruges til at overvåge, hvilke 404-sider – altså sider, der ikke eksisterer på din hjemmeside – som dine besøgende støder på.

Det første jeg har gjort her, det er at jeg har klikket på Nyt betjeningspanel herude i venstremenuen. Det ligger helt oppe i toppen under Betjeningspaneler. Så kommer den her pop-up-boks frem, hvor du kan vælge et tomt lærred eller et standard betjeningspanel. De her standard betjeningspaneler, er nogle som andre folk har lavet, som du så kan tage og hente ind i din Analytics.

Men for læringens skyld, så er det klart sjovest at lave sit eget. Så kan man målrette det fuldstændigt, som man vil. Så vi starter med at give den et navn, og vi kalder den 404-oversigt, og så klikker vi egentlig bare Opret betjeningspanel.

Nu har jeg navngivet mit dashboard her som en 404-oversigt, og jeg skal til at tilføje min første widget. Det vi skulle kigge på var, hvor mange 404-fejl vi får, og hvad det er for nogen, så vi starter med at kalde den Oversigt over 404-fejl i perioden. Det er sådan med dashboards, at de altid viser den tidsperiode, man alligevel kigger på i Google Analytics.

Og jeg vil bruge en metric her. En metric er umiddelbart noget, man kan tælle, og det er jo det vi gerne vil her.

Det man så gør, det er, at man vælger, hvad det er for en metric, man gerne vil bruge og i det her tilfælde – fordi vi skal tælle antallet af 404-fejl – så er det lig med sidevisninger. Så jeg skriver egentlig bare sidevisning her, og der kommer ret meget frem, så man skal lige sørge for, at man vælger den rigtige. Det er den her, der hedder Sidevisninger.

Hvis jeg gemte den her nu, så ville jeg egentlig bare få et tal over hvor mange sidevisninger, der har været på hele sitet i hele perioden, og det er jo ikke rigtig dét vi er interesserede i, så jeg bliver nødt til at lave et filter. Det gør jeg hernede. Tilføj filter. Og så siger jeg, “jeg vil kun vise en dimension, som så hedder Sidetitel. Sidetitlen er det, der står oppe i fanen på din browser, når du er inde på en side. Den kan vi nemlig bruge til at filtrere, så vi kun har vores 404-sider. Det man skal skrive i dét her felt, det kommer lidt an på, hvordan dit website er bygget op. Det bedste du kan gøre, det er at gå ind på dit domæne.. Etellerandet.dk og så /volapyk, så du fremprovokerer en 404-side – og så prøv at kigge på, hvad der står i sidetitlen.

Der vil højst sandsynligt stå 404 eller Not found. I det her tilfælde skriver vi bare page not found – men her bliver du nødt til lige at finde ud af, hvordan det fungerer på dit website. Og så gemmer vi egentlig bare den her. Så kan vi se en oversigt over, hvor mange 404-fejl, der har været i den her periode. Nu kan vi lige prøve at tage en anden periode, og så kan vi se, at den ændrer sig. Nu tager vi november sidste år og der var så 25 404-fejl.

Indtil videre er det her jo ikke det mest brugbare dashboard i verden, så lad os prøve at få noget mere data på. For ikke at skulle lave alt filtreringen igen, så åbner jeg egentlig den jeg lige har lavet, og så klikker jeg på klon widget hernede i bunden. Så får jeg egentlig bare en helt magen til. Så skal vi ikke til at lave alt det her med filtreringen igen osv. Det jeg gerne vil have nu, det er hvor mange unikke URL’er, der har været 404-fejl på, fordi den anden her, den tæller, hvor mange hits, der har været på 404-sider.

Så vi kan skrive Unikke URL’er med 404-fejl. For at få lavet den om, så det eneste vi egentlig bare skal gøre, det er tage den her med sidevisninger og så lave det om til Unikke sidevisninger. Sådan der – og gemmer den.

Og så kan vi se, at der egentlig har været 22 sider med 404-fejl, og dem er der så 25 mennesker, der har set.

Nu kunne det være interessant at se, hvilke URL’er, der rent faktisk er problemer med, så vi tager min første widget heroppe og kloner den igen. Vi trækker den ned i bunden – man kan egentlig bare trække rundt på ting som man har lyst til. Og så kan vi redigere den og lave den om til en tabel. En tabel er sådan et regneark, hvor du kan få en liste af data i stedet for bare tal. Det vi har brug for her, er dimensionen Side og igen kommer der rigtig meget frem, så man skal lige scrolle lidt og finde den rigtige. Den er dér. Så er sidevisninger, det vi primært tæller, og jeg vælger også lige at tilføje en, der bare hedder brugere. Så har vi både sidevisninger og hvor mange rigtige mennesker, det er i Googles øjne.

Her kan man vælge, hvor mange rækker, der skal være. Man kan maksimalt have 10 desværre i det her – ellers så skal man til at lave en tilpasset rapport, hvis man vil have noget, der er lidt mere avanceret. Så sådan for at man ikke lige sådan misforstår det, så kan vi kalde den Top 10 over 404-fejl.

Så får vi faktisk sådan en liste her med de forskellige URL’er, der har været ramt. Det kan være lidt svært at se nu (få overblik), og vi udnytter måske ikke pladsen særligt godt. Det kan vi ændre heroppe, hvor der står Tilpas betjeningspanel. Så kan man se, at der er forskellige procent-inddelinger. Fordi vi ikke skal have særlig meget, så vælger vi den her (50/50), så vi har to blokke, vi kan arbejde med.

Så er der ligepludselig lidt bedre plads. Så kan vi bare trække den herned under. Det er også ret interessant, hvor de her forskellige 404-fejl kommer fra. Er det folk, der kommer fra Googlef? Er det nogle interne links? Har du været omtalt i et eller andet nyhedsmedie, som sender trafik ind til en side, der ikke eksisterer længere? Så er det synd, fordi du mister både SEO-værdi og værdifulde brugere. Så lad os prøve at få et overblik over, hvor og hvordan de her 404-fejl opstår.

Det gør vi egentlig bare ved, at klone den første heroppe igen. Sådan der, lad os trække den her over til siden. Så kan vi også lige skrive, hvad det er vi kigger på: Hvor kommer mine 404-fejl fra? Og så tager vi et lagkagediagram denne gang. Vi bruger også antal sidevisninger igen, og vi har jo stadigvæk vores filter på hernede. Og så tilføjer vi en ny dimension, hvor vi bruger den, der hedder Kilde/Medium. Man kan maksimalt have 6 ting i sådan et lagkagediagram, så lad os bare sætte den helt op, så vi får mest muligt med. Gemmer den og så kan vi lidt bedre se, at de fleste af vores 404-fejl, de kommer ved at folk bare taster et eller andet ind i adressefeltet, og så virker det ikke – men vi kan også se, at der er nogle, der kommer fra Google-søgninger, Facebook og faktisk også fra nogle AdWords-annoncer. Så der er helt sikkert noget, vi ville kunne gå ind og optimere på her.

Så nu har vi faktisk et dashboard, som er nogenlunde brugbart. Vi kan se, hvor mange 404-fejl vi har. Vi kan se, hvor mange sider det drejer sig om. Vi kan lige se de sider som får flest sidevisninger – og det er jo meget godt at starte oppefra og få dem rettet. Og vi kan se, hvor fejlen rent faktisk opstår.

Nu er det sådan at, når man har lavet sådan et dashboard, så er det som udgangspunkt altid privat. Det betyder, at det kun er dig på din konto – altså dit login på Google Analytics – der kan se den. Men i en virksomhed, er I højst sandsynligt mange personer på jeres Google Analytics, og hvis du gerne vil dele den med de andre, så kan du klikke heroppe og trykke del objekt – og se, så kommer den fra at ligge nede i Privat til at ligge under Delt, og så vil alle, der har adgang til din Analytics-konto kunne se den.

Som jeg sagde i starten, så kan man ofte have lidt travlt og så glemme at komme ind og kigge i sin Googlef Analytics – og så hjælper det her dashboard jo ikke særligt meget, hvis man aldrig kigger i det. Men der er faktisk en smart funktion her: Hvis man trykker på E-mail, så kan man få leveret en rapport ligeså tit som man vil, den dag man har lyst til og sendt direkte til din indboks. Så nu skriver jeg lige min mail her, og siger at jeg gerne vil have den hver mandag ugentligt – man kan også vælge månedligt eller kvartalsvist udfra sine behov.

Og så kommer den kørende her det næste halve år automatisk.

Nu håber jeg du har fået et bedre indblik i, hvordan du kan oprette et dashboard, som går ind og graver den data frem, som du har brug for. Du kan selvfølgelig tilpasse det til lige netop din situation og de KPI’er, du har målsat i din virksomhed. Mange tak fordi du så med. Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at skrive dem herunder videoen.

Læs mereSkriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tip a friend
Felter markeret med en * skal udfyldes

NYESTE VIDEOER

Morten Nevado
I DENNE VIDEO
Morten Nevado